 
4. Oplysninger om batteri og oplader
Denne enhed er forsynet med et internt, genopladeligt batteri, der ikke må tages 
ud. Forsøg ikke at tage batteriet ud af enheden, da du kan beskadige enheden. 
Denne enhed skal have strøm fra følgende opladere: AC-3, AC-4, AC-5, AC-15 
og DC-4. Modelnummeret på opladeren kan variere afhængigt af stiktypen. 
Stiktypen er angivet med en af følgende koder: E, X, AR, U, A, C, K eller B. 
Selvom batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har det 
en begrænset levetid.
Driftstiderne er kun vejledende. De faktiske tider afhænger af bl.a. indstillingerne 
på enheden, de anvendte funktioner, batteriets tilstand og temperaturen.
Hvis batteriet ikke har været anvendt i en længere periode, kan det være 
nødvendigt at tilslutte opladeren og derefter frakoble den og tilslutte den igen.
Hvis batteriet er helt afladet, kan det tage flere minutter, inden 
opladningsindikatoren vises.
Når opladeren ikke bruges, skal den kobles fra stikkontakten og enheden. Lad 
aldrig et fuldt ladet batteri være tilsluttet en oplader, da overopladning kan 
forkorte batteriets levetid. Hvis et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil 
det miste ladningen med tiden.
Batteriet bør altid opbevares ved mellem 15° C og 25° C. Ekstreme temperaturer 
reducerer batteriets kapacitet og levetid. En enhed med et varmt eller koldt 
batteri kan midlertidigt gå ud af drift.
Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier skal destrueres i henhold til 
gældende regler. Indlever batterierne til genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke 
batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.
Brug kun opladeren til dens påtænkte formål. Forkert brug eller anvendelse af 
ikke-godkendte opladere kan medføre, at der opstår risiko for brand, eksplosion 
eller andre farer, og at en eventuel godkendelse eller garanti bortfalder. Hvis du 
mener, at opladeren er blevet beskadiget, skal du indlevere det til undersøgelse 
på et servicecenter, før du fortsætter med at bruge det. Brug aldrig en beskadiget 
oplader. Brug kun opladeren indendørs.
 
V e d l i g e h o l d e l s e a f e n h e d e n
18